Energimærke hus

CM5 er certificeret energikonsulent gennem Energistyrelsen, og vi udfører de lovpligtige energimærker for private husejere. Vi tilbyder energimærker af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser og med kort sagsbehandlingstid.

Få et uforpligtende tilbud inden for 24 timer.

Hvad er et energimærke?

Et energimærke fortæller noget om husets energitekniske stand samt potentialet ved energiforbedringer af huset.
Huset klassificeres i skalaen A til G.

Hvornår skal huse energimærkes?

Det er et lovkrav, at huset har et gyldigt energimærke ved salg, udlejning samt ved ansøgning om tilskud fra statens energipuljer. Energimærket er gyldigt ti år efter udarbejdelsen.

Hvad koster et energimærke?

Energimærke på private ejendomme starter fra 3.995,- inkl moms.

Energimærkning for et typisk enfamiliehus koster 4.495,- inkl moms.

Forløbet

1. Forespørg og bestil!

Kontakt os på nedenstående formular og vi vender tilbage med et tilbud på opgaven.

2. Besigtigelse.

Vi foretager en fysisk besigtigelse af ejendommen, hvor vi gennemgår og opmåler alt fra klimaskærm til installationer. Det tager typisk 1-2 timer.

3. Modtag energimærket.

I løbet af få hverdage fremsendes energimærket.

Ring mig op!

Vi kontakter dig typisk inden for 24 timer.

Hvorfor vælge CM5 til dit energimærke?

Vi gør det til en simpel, hurtig og effektiv proces for dig som bygningsejer at få energimærket din ejendom.
CM5 er auditeret og underlagt ISO9001-standarden af Byggeriets kvalitetskontrol. Ydermere er vi godkendte hos Energistyrelsen til at udarbejde energimærker på små som store ejendomme. Vi er medlem af brancheorganisationen Danske bygningskonsulenter samt rådet for bæredygtigt byggeri og dermed altid ajourført med de nyeste reglementer og standarder inden for vores felt.

Kontakt os

Automatmærke kun 995,-

Er ejendommen opført inden for de sidste 25 år, uden at der er foretaget væsentlige ændringer kan der udarbejdes et væsentligt billigere energimærke uden besigtigelse, også kaldet automatmærke.

Vi står over for en stigende bevidsthed om vores ansvar for at reducere energiforbruget og mindske vores påvirkning af miljøet. Energimærkning af huse er ikke blot et krav, men også en vejledning til at forstå og forbedre energiforbruget i vores boliger. Nedenfor gennemgås mere detaljeret, hvordan et energimærke udarbejdes, og hvordan du som bygningsejer er bedre stillet med et højt rangeret energimærke

Energieffektivitet og bæredygtighed er blevet de retningslinjer, som moderne byggeri og bolig design styrer efter. Med stigende energipriser, miljømæssige udfordringer og behovet for at mindske vores miljøbelastning, er det blevet mere presserende end nogensinde at udvikle og opretholde bygninger, der bruger energi og ressourcer på en mere ansvarlig måde. Energieffektive boliger reducerer ikke kun ejernes energiregninger, men minimerer også den negative indvirkning på miljøet, ved at mindske energiforbruget.

Hvorfor er energimærket relevant for dig som bygningsejer?

Energimærkning af huse er en systematisk proces, hvor en bolig bliver gennemgået og vurderet med henblik på dens energiforbrug og isoleringsevne. Denne vurdering resulterer i en energiklasse, der spænder fra A til G, hvor A repræsenterer den højeste energieffektivitet, mens G indikerer den laveste. Energimærket giver ejere, lejere og potentielle købere en klar indikation af, hvor godt boligen klarer sig i forhold til energiforbrug og isoleringsevne. Dette gør det muligt for enkeltpersoner at træffe informerede beslutninger om deres boligvalg og investeringer baseret på energieffektivitet.

Energimærkning af huse spiller en afgørende rolle i vores bestræbelser på at gøre byggeri og boliger mere energieffektive og bæredygtige. Gennem en systematisk vurdering af en boligs energiforbrug og isoleringsevne, skaber energimærkningen ikke kun klarhed, men også incitament til forbedring.

Hvordan fungerer det?

Energimærkning af huse er en teknisk gennemgang af en boligs klimaskærm og installationer. Gennem en grundig inspektion, vurderer energikonsulenten aspekter som isolering, vinduer, varmesystem og ventilation. Resultatet er en objektiv vurdering af boligens energieffektivitet, som udmønter sig i en energimærkningsrapport der placerer ejendommens energitekniske stand på en skala fra A til G. Denne klasse afspejler, hvor godt boligen performer med hensyn til energiforbrug, og hvor store besparelserne og tilbagebetalingstiden er for de enkelte tiltag/energiforbedringer.

Skalaen fra A til G: Hvilket energimærke dit hus får

Skalaen spænder fra A til G, hvor A repræsenterer den højeste grad af energieffektivitet, og G angiver den laveste. Boliger, der ligger i den øverste del af skalaen (A og B), er godt isolerede og har typisk moderne og effektive varmesystemer. Disse boliger har lavt energiforbrug og er mere omkostningseffektive at opvarme og vedligeholde. I den nederste ende af skalaen (F og G) er der plads til forbedring med hensyn til isolering og energiforbrug.

Har du et gyldigt energimærke? Det kan du slå op nedenfor.

Formålet med energimærkning af huse

Energimærket tjener som et simplificeret rapport opbygget på et komplekst beregningsgrundlag, så du kan træffe informerede beslutninger som bygningsejer. Det en klar indikation af, hvor der er potentiale for energibesparelser, hvilket kan føre til lavere udgifter og en mere komfortabel bolig. Lejere kan bruge energimærket til at forstå det forventede energiforbrug, og nemt og overskueligt danne sig et overblik over, om deres lejebolig er i god eller dårlig energiteknisk forfatning. For potentielle købere fungerer energimærket som en indikator for, om en bolig står over for en større energirenovering eller om man med god samvittighed kan flytte direkte ind med den komfort og lave driftsudgifter som et energieffektivt hus tilbyder.

Energimærkning for eksisterende boliger

Energimærkning af eksisterende boliger er et vigtigt skridt for at øge energieffektiviteten i vores bebyggelser. Rapporten simplificerer og synliggør besparelsespotentialet ved at foretage energiforbedringer, og klarlægger også de faktiske driftsomkostninger for de nuværende forhold.
For at udarbejde energimærket indsamles en masse data for den specifikke ejendom, og dataen behandles i bagvedliggende software bygget op på beregningskernen BE18 som er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg universitet, nu BUILD).

Gennemgang af processen for energimærkning af eksisterende boliger

Energimærkning af eksisterende boliger begynder med en omhyggelig bygningsgennemgang foretaget af en certificeret energikonsulent. Denne gennemgang inkluderer en vurdering af forskellige aspekter af boligen, herunder isolering, varmesystem, vinduer og døre, samt ventilation og varmtvandsinstallationer. Energikonsulenten indsamler data og analyserer boligens energiforbrug for at bestemme dens aktuelle energiklasse.

Hvad foretages der ved bygningsgennemgangen?

Under energimærkningen vurderes flere centrale områder for at afgøre boligens samlede energieffektivitet. Disse områder inkluderer:

  • Isolering: Vi gennemgår isoleringsforhold for terrændæk, etageadskillelser, loftsrum, skunke, tagflader og ydervægge. Utilstrækkelig isolering medfører varmetab, højere energiforbrug og fugtproblemer.

  • Varmesystem: Vurdering af effektiviteten af boligens varmesystem. Ældre eller ineffektive varmesystemer, kan resultere i unødvendigt høje energiomkostninger. Vi ser på centralvarmeanlæg, varmefordelingsrør, pumper og automatik og teknisk isolering.

  • Vinduer og døre: Gennemgang af vinduer og yderdøres tæthed og isoleringsevne. Utætte vinduer og døre kan tillade varme- og kuldetab.

  • Ventilation: Vurdering af boligens ventilationssystem, for at sikre en sund og effektiv udveksling af luft, uden unødvendigt energispild.

  • Varmtvandsinstallationer: Vurdering af effektiviteten af boligens varmtvandsproduktion og fordelingsrør samt evt. cirkulationspumper.

Energimærkning af eksisterende boliger giver ejere indsigt i, hvordan deres hjem præsterer med hensyn til energieffektivitet. Ved at identificere områder med potentiale for forbedringer kan ejere træffe målrettede tiltag for at optimere deres bolig, og samtidig reducere energiomkostningerne.

Energimærkning af nybyggeri

Nybyggeri skal energimærkes for en ibrugtagningstilladelse kan udstedes fra den respektive kommune.

Inden byggeriet er påbegyndt har bygherres rådgiver udarbejdet en energirammeberegning, som viser, at det kommende byggeri efterlever de gældende energikrav i Bygningsreglementet. Når byggeriet er færdigt rekvireres energikonsulenten, som kontrollerer, at det udførte er i overensstemmelse med det det projekterede. CM5 laver også energimærker af nybyggeri

Hvorfor skal nybyggeri energimærkes?

Ved at energimærke nybyggeri fungerer energikonsulenten som instans for Energistyrelsen, og på den måde sikres det, at de gældende - og skærpede - energikrav fra myndighederne imødekommes og efterleves. Der er derfor ikke tale om et traditionelt energimærke med forslag til energiforbedringer, her er kun tale om kontrol af det udførte.

Fordele ved energimærkning

Energimærkning af huse synliggør det faktiske forbrug, de potentielle energibesparelser samt deres anslåede investeringsomkostninger.
Disse fordele spænder fra økonomiske besparelser til miljømæssige fremskridt, og de bidrager til at skabe en mere bæredygtig og energieffektiv boligsektor.

Besparelser på energiudgifter: Hvad er de økonomiske fordele ved at energimærke sit hus?

En af de mest håndgribelige fordele ved energimærkning er den potentielle besparelse på energiudgifter. Ved at identificere områder med potentiale for energibesparelse, giver energimærkningen ejere og beboere en vejledning til, hvor de kan foretage forbedringer. Dette kan omfatte efterisolering, udskiftning af ineffektive varmesystemer eller udskiftning af vinduer- og døre eller etablering af vedvarende energi som eksempelvis solceller. Der er mange variabler der spiller ind, når besparelsespotentialet skal gøres op; Hvordan er de nuværende energipriser, hvad koster det at eksekvere de enkelte tiltag, og hvordan er den eksisterende ejendom rent energiteknisk?
Som bygningsejer får du med energimærket et overblik over investeringspriser, besparelser i hhv. Kr. og kWh og på den måde kan man hierarkiinddele og prioritere hvordan man ønsker at energirenovere.

Værdiforøgelse af boligen: Et godt energimærke hus, giver en højere værdi

Energimærkning kan også have en positiv effekt på boligens værdi. En højere energiklasse signalerer, at boligen er energieffektiv og har lavere omkostninger i drift. Dette kan gøre boligen mere attraktiv for potentielle købere eller lejere, da de ser en mulighed for at minimere deres fremtidige udgifter. Som følge heraf kan boligens værdi stige, hvilket giver en økonomisk fordel for ejeren.

Miljømæssige gevinster: Reduktion af bygningers økologiske fodaftryk

Energimærkning af huse har også en væsentlig indvirkning på miljøet. Bygninger er blandt de største energiforbrugere og opvarmning af vores bygningsmasse er stor andel af den samlede klimapåvirkning. Ved at identificere og gennemføre energibesparende foranstaltninger, reducerer energimærkningen bygningers CO2-aftryk. Mindre energiforbrug betyder færre drivhusgasemissioner, og en mindre negativ påvirkning af klimaet.

Start med et energimærke til dit hus

Energimærkning af huse er et afgørende skridt mod at skabe en mere bæredygtig fremtid. Det giver os mulighed for at identificere og tackle områder, hvor energiforbruget kan optimeres, hvilket resulterer i økonomiske besparelser og en mindre belastning på vores miljø. Energimærkning fungerer som en nøgle til at opnå vores mål om at reducere CO2-udledningen.

Ved at prioritere energieffektivitet i vores bygninger kan vi ikke kun opnå økonomiske fordele, men også fremme en mere bæredygtig og ansvarlig livsstil. Det er på tide at se energimærkning som mere end blot en teknisk procedure; det er et værktøj til at forme vores boligsektor i overensstemmelse med vores miljømæssige forpligtelser.